Støtteklubben

Støtteklubben er, som navnet indikerer, til for at støtte op om Tinglev Rideklub!

Støtteklubben er til stede ved alle stævner, klubaftener og arrangementer, hvor de sørger for hygge i form af mad, sodavand, kaffe og kage.

De bemander køkkenet og sikrer god service til alle der ønsker at købe lidt lækkert. Derudover sørger de for at hjælpe de andre udvalg, når disse har behov for dette - det kan være med oppyntning, klargøring til stævner eller bare at danne rammerne for et godt arrangement. 

Støtteklubben står også for egne arrangementer som f.eks. den årlige fejring af Skt. Hans. Her indkalder Støtteklubben musikere og talere, samt sørger for at udsende invitation til alle i byen, så ingen er i tvivl om, at vi endnu en gang lægger an til stort bål på Tinglev Rideskole. 

Støtteklubbens overskud går til nye projekter på Tinglev Rideklub, hvorfor Støtteklubben også fungerer som fundraising til Rideklubbens aktiviteter. Støtteklubben har gennem tiden indsamlet mange penge til Tinglev Rideklub - et godt eksempel er i 1995, hvor Støtteklubben overdrog en check på hele kr. 70.000,- til Tinglev Rideklub. Et godt resultat af et godt arbejde i en sammentømret flok af lokale ildsjæle.

Støtteklubben har generalforsamling sammen med Tinglev Rideklub. 

Støtteklubbens bestyrelse:

Formand: Lars Jürgensen

Næstformand: Birgit Pedersen

Kassere: Julie Peulecke Wittenkamp

Bestyrelsesmedlem: Tina Lyngby

Suppleant: Annika Fogh

 

 

10